...Om mig

"I love places that make me realize how tiny you and your problems are"


Især havet drager mig. Minder mig om det uendelige og om at livet er en konstant bevægelse. Her finder jeg ind til min indre visdom. Jeg tror på at alt er energi og vores vibration er et af vores vigtigste redskaber. Jeg lever udfra kærligheden, der er jeg i flow og lever i overensstemmelse med mit hjerte. Jeg bruger taknemmelighed til at tænke positive tanker og til at have fokus på alt det, der allerede virker i og udenfor mig. Min erfaring er, at der er altid er meget mere der virker i os, end vi umiddelbart regner med. 

"You know the truth by the way it feels"

Jeg har de seneste år lært vigtigheden af at lytte til mit hjerte gennem intuitionen. Jeg er overbevist om, at krop og sind hænger uløseligt sammen. Da jeg blev syg for tre år siden mærkede jeg dette for alvor . Voldsomme allergiske reaktioner og kronisk angst opstod efter flere år med psykisk stress. Sammenhængen mellem vores tanker, sindsmæssige tilstand og kroppen blev her tydelig for mig. Jo mindre vi lever efter vores værdier og i samklang med hjertet jo mindre modstandsdygtige bliver vi i modgang. Når du ikke lytter til dit hjerte eller træffer beslutninger , der strider imod det. Når din hjerne vil et, men dit hjerte noget andet så opstår der en spænding og du kan få en følelse af at miste meningen med det du gør eller med livet.

Det mærkede jeg på egen krop, og i bestræbelserne på at leve efter egne værdier har jeg sluppet forventningerne om, at skulle passe ind i andres og samfundets normer. 

Når vi lytter til vores følelser kobler vi os op på vores indre visdom, og hjertet ved ALTID hvad der er godt eller skidt for os. Når vi lader vores hjerte navigere og træffer valg udfra det , så bliver vores liv mere meningsfyldt. 

"We cannot solve problems with the same thinking we used when we created them."

Da min søn Gustav fik diagnosen ADHD i 2009 stod det klart for mig,  at vi ikke altid behøver bevise (videnskabelig evidens) og dermed forstå, men istedet skabe kontakt til hjertet , lytte og mærke efter. I vores sværeste periode hjalp dette mig til at kunne tage Gustav`s  hånd, uden modstand. Sammen var vi bare med det der var. I accept , og uden at bedømme. Der var ikke nogen rigtig eller forkert måde at være i livet på . Vi forvandlede fiaskofølelsen til en læringssituation. Det var ikke fejlene der var problemet, men den betydning vi tillagde dem. Vi følte os frem, uden at prøve at regne livet ud. Men med en accept og respekt for hinandens forskelligheder og omverdensforståelser.

Jeg er af den overbevisning, at det ikke handler om, hvilke udfordringer vi møder i livet. Men derimod vores evne til at reagere på omstændighederne. Muligheden for at vende enhver situation. Skabe resultater udfra de billeder, tanker og følelser vi bevidst vælger. Med rette fokus på ressourcer og positive fremtidsforestillinger kan vi frembringe positive nutidshandlinger.

Vores historie blev min største læring. Mine personlige værdier blev den røde tråd, der kom til at give livet mening igen. Jeg har gennem flere år arbejdet med min egen personlige udvikling. Dette har givet mig mange værdifulde indsigter, og redskaber, som jeg nu brænder for at kunne give videre til dig. 

"Change... is the end result of all true learning"

Uddannelser

  • ADHD Professionel Coach uddannelse hos Anders Rønnau 

  • Uddannet Forældretræner ved ADHD foreningen

  • Mindfullnesspractitioner ved Mindfullnessakademiet

  • Shadow Facilitator ved Pernille Melsted

  • Executive Spirit Coach ved Spirit Academy 

  • Spirit Guide ved Spirit Academy

  • Energetic transformation Healer niveau 3

  • Holistisk health mentor under uddannelse ved Curra-me

"Follow your passion...it will lead to your purpose"

Siden jeg var en lille pige har jeg været en omsorgsfuld og hjælpsom sjæl. Jeg har hjulpet andre mennesker, hvor der var mangel på ressourcer eller når livet gjorde ondt. Da jeg var 17 år arbejdede jeg på et kvindekrisecenter, hvor min opgave var at tage mig af børnene. De små “svage sjæle" fik hurtigt en kæmpe plads i mit hjerte. Der har for mig aldrig hersket tvivl om, at jeg var kaldet til at skulle hjælpe andre mennesker. Til at finde deres indre styrke, og deres eget helt unikke bidrag til verden. Siden uddannede jeg mig til sygeplejerske, og førte passionen videre.

Jeg elsker at kunne gøre en forskel for mennesker, og ønsker at gøre dette, gennem min egen historie og mine erfaringer. Erfaringerne fra de mange års selvudvikling med uddannelser har bidraget til, at jeg nu er i besiddelse af mange nyttige redskaber. Værktøjer jeg alle selv har afprøvet og derfor også ved virker efter hensigten. 

Jeg brænder blandt andet efter at hjælpe forældre, der står i samme situation, som jeg gjorde tilbage for 9 år siden. I en håbløs situation, hvor de er ude af stand til at hjælpe deres barn og familien. Magtesløse og handlingslammede, og måske ved at give op. De leder efter anden hjælp end medicinsk behandling til deres barn. Men har ikke ressourcer eller viden om andre måder at gribe udfordringerne an på. Jeg ønsker at viderebringe min viden og erfaringer til dem. Lyse vejen op for de mange andre veje man kan gå. Ved at hæve bevidstheden kan vi ændre det indre syn. Dermed får vi nye ressourcer og handlemåder, der bringer os hen til det vi ønsker, istedet for at flygte fra det vi ikke ønsker. 

"Often it takes something major to wake us up as we struggle to maintain an illusion of control"
 

Gustav fik i 2009 et psykisk sammenbrud og diagnosen ADHD. Min drøm om at være den "perfekte" mor gik i tusinde stykker. Mit liv styrtede sammen. Og jeg var ikke længere i stand til at hjælpe hverken ham, nogen andre eller mig selv.

Dette krævede at jeg slog “autopiloten“ fra. Stoppede op, søgte nye veje end dem, der umiddelbart lå først for.

Gustav var voldsomt udfordret på det sociale og havde indlæringsvanskeligheder. Han kunne trods støtte ikke fungere i skolen efter samfundets fastlagte normer. Han var maksimalt presset. Udadreagerende med op til flere raserianfald om dagen. Selv små dagligdagsting og de mindste krav kunne udløse store konflikter. Han følte sig anderledes. Dømt ude af fællesskabet, misforstået og skældt ud. Gustav følte sig ikke god nok og gav til tider udtryk for, at livet ikke var værd at leve.

Når jeg ser tilbage forstår jeg nu, at jeg var med til at skabe disse svære følelser i ham. Følelsen af at føle sig forkert og misforstået. Jeg vidste ikke bedre på det tidspunkt og skældte ham alt for meget ud. Istedet for at prøve at forstå ham, forsøgte jeg at få ham til at passe ind. Til at være og opføre sig som alle andre. Trods det, at jeg mærkede det var forkert. Jeg fornemmede jeg burde gøre noget andet, men var fastlåst i det mønster alt for længe og magtede ikke at bryde ud af det. Heller ikke selvom mit hjerte blev knust for hver gang  jeg godt vidste jeg opførte mig forkert i relationen til mit eget barn. Jeg var ekstremt udfordret og havde mit fokus på alle problemerne fremfor på løsningerne.

Den kaotiske hverdag gjorde jeg ikke længere kunne overskue mit arbejde og sagde mit job op. Brugte al tiden hjemme hos familien, for at få hverdagen til at hænge sammen. Men jeg manglede redskaber til at komme videre. Udover medicinsk behandling, var der ingen andre tilbud. Jeg savnede ressourcepersoner og et fællesskab.  Et sted, hvor mine frustrationer kunne blive mødt og forstået. Jeg følte mig alene og var dybt ulykkelig.

"If you find yourself in a hole...the first thing to do is stop digging"

Jeg begyndte at søge viden omkring emnet. Andre måder, hvorpå vi kunne tilgå de udfordringer vi havde i hverdagen. På det her tidspunkt havde medicinen taget toppen af de værste raserianfald. Men sammen med de værste symptomer forsvandt også Gustav´s sprudlende livsglæde, som glimtvist ellers havde vist sig midt i al vores kaos. Gustav var ikke længere sig selv.

Jeg gav ham medicinen dagligt med ambivalens og den største smerte i mit hjerte. Alt i mens jeg lovede mig selv, at så snart det var muligt skulle medicinen erstattes af andre metoder. 


 

"It is not what you look at that matters...it is what you see"
 

I min søgen på dette stødte jeg på den coachende tilgang. Jeg blev hurtigt fanget af ideen om at møde Gustav på en anden måde. Gennem kommunikationen, pædagogiske tiltag, mit eget syn på ham og de ressourcer han var i besiddelse af.

Jeg tog ADHD coachuddannelsen alene med det formål, at kunne hjælpe ham og familien.

Det blev det første rigtige vendepunkt for os. Jeg ændrede mit syn på konflikterne , og istedet blev jeg nysgerrig på adfærden. Prøvede på at forstå den. Se hans virkelighed og den positive hensigt. Istedet for at placere skyld, have fokus på problemerne og skælde ud.

En adfærd starter altid med en tanke og en følelse. Da Gustav fik hjælp til at arbejde med dette, blev han i stand til at ændre på adfærden. Det gjorde en kæmpe forskel hos os. Gustav følte sig pludselig hørt og forstået. Og han fik selv en meget større bevidsthed. Samtidigt blev han motiveret og med denne motivation blev der skabt plads til forandring. Jeg fik efterhånden tilliden til, at han havde de ressourcer, der skulle til for at skabe forandring. Herefter begyndte han at tage ansvar. Indtil da havde jeg overkompenseret for ham og beskyttet ham mod flere nederlag og skuffelser. Både bevidst og ubevidst.

Vores familieliv ændrede sig gradvist til det bedre. Sammen med bevidsthedsændringen fulgte der en brugbar “værktøjskasse” med som blev uundværlig de næste mange år.

Ydermere prøvede vi mange andre alternative metoder, som alle hjalp os godt på vej. Herunder kost/diæt, hypnose og akupunktur og healing.  En kombination af det hele gav Gustav bedre muligheder for at ændre adfærd og skabe forandring. 


 

"By changing our stories anything becomes possible"


 

Igennem mine erfaringer som mor blev jeg mere bevidst om min andel i de udfordringer vi havde. Hvor stor en rolle jeg ubevidst spillede i det kaos vi befandt os i. Jeg opdagede vigtigheden  af at arbejde med min egen indre process og min historie. Jeg blev klar over, at hvis jeg skulle ændre på mit barns tilstand, så krævede det jeg startede med min egen. Jeg måtte arbejde med mig selv for at kunne være noget for ham. Jeg tog ansvar. Jeg var nødt til at turde stå i sårbarheden. Og at kunne give slip i alle facaderne. Jeg måtte finde modet til at møde alt i mig selv og starte forandringen inde i mig. Jeg startede på Shadow Facillitator uddannelsen. Alt det jeg ikke ville være måtte jeg tage ejerskab for. Favne mig selv, min historie og hele mig. Erkendelsen af ikke at være en god mor styrede mig ubevidst. Følelsen af at være en fiasko var ved at ødelægge mig indefra. Jeg måtte dykke dybt ned i sårbarheden og finde styrken der. Bare være med det der var, uden bedømmelse og med fuld accept. Give plads til at mærke alt . Den dårlige samvittighed over ikke at kunne hjælpe mit barn. Det at jeg havde svigtet. Ikke at have været der for ham på den måde han havde allermest brug for. Nemlig med kærlighed og accept. Fordi der var ting i mig, der spændte ben for det. Facaderne var vigtigere for mig. Så han passede ind. Og skjule overfor omverdenen, hvor slemt det i virkeligheden stod til.


 

"When I understood and accepted my own darkness, I was consumed by my own light"


 

Jeg havde fået mig placeret  i offerrollen og var handlingslammet. Jeg reagerede istedet for at agere.  Altsammen på grund af frygt for det,  jeg ikke ville være, eller opfattes som af andre. Skyggearbejdet hjalp mig til at acceptere disse modsatrettede kræfter, der havde ramt mig. Jeg fik øjnene op for ,at det ene ikke udelukker det andet, at der kan være plads til begge dele. Jeg lærte at rumme paradokserne i mig selv. 

"Even though your heart is on the left side ...it is always right"

Igennem min erfaring har jeg lært, hvor vigtigt det er at komme fra hovedet ned i hjertet. Ellers kan det være vanskeligt at navigere i  velmenende råd fra andre. Jeg følte at jeg blev bombarderet med, hvordan jeg skulle opdrage, behandle/medicinere mit barn. Jeg oplevede ofte en fordømmelse af det jeg enten gjorde eller ikke gjorde. Det skabte stor usikkerhed og forvirring hos mig, at blive rådgivet i mange forskellige retninger. For til sidst ikke at kunne “høre” hvad jeg selv tænkte om situationen. Mærke hvad jeg følte var rigtigt for mit barn. En dag tog jeg en beslutning om kun at lytte til mig selv. Jeg begyndte at følge mit hjerte gennem min intuition. Fra den dag af gjorde jeg kun de ting som jeg selv fornemmede, ville være det rigtige for Gustav. Det var ikke uden modstand fra omverdenen, at jeg gjorde noget andet end det der var forventet. Men indeni føltes det så rigtigt. Og jeg kunne se den positive effekt det havde på mit barn. Som mor ved du som regel, hvad der er bedst for dit barn. Hvis du tør åbne dit hjerte op og lytte til din indre stemme. Samt give slip i frygten for at fejle og give  slip i troen på, at andre ved bedre end dig og har alle løsningerne. Svaret findes i dig. Nogen gange kan det være nødvendigt, at finde det frem, med hjælp fra andre. Men du er den der skal tage ansvaret. Først og fremmest skal det føles rigtigt når du mærker efter. Så Næste gang du står med en beslutning, der skal tages i forhold til dit barn, så lær at konsultere dig selv først. Lyt til din indre stemme og lad dit hjerte guide dig. Med al den visdom det besidder. Vis dit barn vejen gennem hjertet ved at gå den selv.

"Problems are not stop signs...they are guidelines"

Det er nu 9 år siden vores liv tog en drastisk ændring. Gustav har været uden medicinen i snart to år. Han har klaret 9. klasses afgangseksamen og de sidste mange år af folkeskolen uden støtte. Nu går han på efterskole. Han er en skøn og livsglad dreng i trivsel. Udfordringerne er ikke forsvundet. Tilgangen til dem er blot blevet en anden. 

Når jeg ser tilbage på processen har jeg fået så mange indsigter. Det er jeg dybt taknemmelig for. Ikke mindst for at få muligheden for nu at kunne give mine erfaringer videre.

Jeg har et brændende ønske om at hjælpe dig gennem min egen historie og erfaringer. Ved at møde dig præcis der, hvor du står, måske uden håb og med en følelse af at være alene.


 

"Having someone help you doesn´t mean you failed...  it just means you´re not alone"


 

Du er ikke alene. Jeg genkender din smerte. Jeg rummer alt i dig på en omsorgsfuld og kærlig måde. Alle dine følelser og alle dine egenskaber. Så du kan føle dig hel igen. Være det du allerede er. Det du ønsker at være. Alt det du fordømmer, benægter og fortrænger. Det du absolut ikke vil være. Men alligevel allerede er.

 "Even when life challenges us...it is a gift beyond all measure"

Sammen finder vi “gaven”. Dit fulde potentiale. Dine ressourcer. Dine styrker. Håb. Mere kærlighed og større handlekraft. 

Du har allerede alle svarene. Jeg hjælper dig til at skabe bevidsthed og afklaring. Så du kan tage ansvar og se din egen aktie i relationen til dig selv og til andre.

Hvem er du uden facaderne ? Hvad er dine værdier og hvordan efterlever du dem ?

Hvordan bliver du din egen bedste ven ? Autentisk og hel i relationen til dig selv. Og din måde at være i verden på.